Lukningen af en villavej skabte nye friarealer for de to skoler på hver sin side af vejen. På ’Genvejen’ er der plads til leg og bevægelse, jubel og fordybelse.

Genvejen

14-008

Description

Bevægelse også for de store elever

1:1 Landskab har tegnet et aktivt mødested midt på en villavej, der får de ældste elever til at øge deres aktivitetsniveau. Nogle få store elementer giver mange forskellige brugere mulighed for at indtage stedet – også de ældste elever, der normalt ikke rører sig. Landskabet er ganske enkelt udformet, så de ikke kan lade sig være med at bevæge sig.

Uderum til undervisning

Genvejen giver skolen et tiltrængt rum med mulighed for at tænke i andre læringsstile. Her er rig mulighed for at tage hele klasser og mindre grupper ud og tilbyde en anderledes undervisning, der kombinerer læring og bevægelse. Samtidig er det et sted, som kan bruges af hele kvarteret i de vågne timer, så der altid er aktivitet og bevægelse.

Udvalgt projekt i ’Drøn på Skolegården’ kampagnen støttet Realdania og LOA.