Vi er videre i konkurrencen om Artcenter Spritten

28.05.2019
Bertelsen & Scheving Arkitekter blevet udvalgt til at gå videre i konkurrencen om at tegne Artcenter Spritten. Vi er med på holdet som rådgivere på landskabsdelen.

Artcenter Spritten er en del af en større plan, der skal forvandle det historiske industriområde ved de gamle spritfabrikker i Aalborg til en ny bydel. Centralt i bydelen bliver kunstværket Cloud City, som det nye internationale kunstcenter skal spille op til og komplementere.

Artcenteret holder til i den fredede værkstedsbygning og kedelhal. Derudover skal der tegnes en ny helhedsplan for området, der omfatter byrummet omkring det nye kunstcenter, omdannelse af den eksisterende havnefront og klimatilpasning mod Limfjorden.

- Det betyder meget for os at være med i konkurrencen. Spritten er et sted med stor historisk betydning i Aalborg. Projektet vil tegne byens udvikling i mange år frem. Vi krydser fingre for, at vi får lov til at sætte vores aftryk på den nye bydel, siger Jacob Kamp, partner i 1:1 Landskab.

Vores team består af: 

Hovedrådgiver: Bertelsen & Scheving Arkitekter ApS

Underrådgivere:

Arkitektur og transformation: Barozzi / Veiga GmbH, Barcelona

Byrum og landskab: 1:1 landskab

Formidling og kulturarv: Racconto

Ingeniør: Frandsen & Søndergaard ingeniører

Arkitekt: Krogh Madsen Arkitekter a/s