Ny Østergade
:
Info
Description
Tagterrassen er disponeret som et sammenhængende gulv i sandstensfliser. En rolig flade, der samler rummet og giver nødvendig tyngde. Gulvet brydes af felter med intensiv beplantning – træer og buske, der både kan opleves på taget og aflæses fra gaden. Beplantningen er valgt for at kunne trives i vinden og for at skabe rumlighed omkring opholdszonerne. Det grønne er ikke et lag. Det er med til at definere arkitekturen.
Tre taghuse strukturerer terrassen og opdeler den i mindre opholdsfelter. De rummer trappetårne og et orangeri, som giver mulighed for at trække indenfor, når vejret skifter. Langs kanten mod gaden etablerer vi et markant bed med buske og stauder. Det giver læ og afskærmning uden at lukke udsigten. Samtidig tilfører det bygningen en grøn silhuet i byens taglandskab.
Taghaven er et fælles rum for 18 boliger. Et sted at opholde sig – midt i byen, men hævet over den.
Direktør og partner i Boll+ Morten Boll