Novonesis Innovation Campus
:
Info
Description
Bygningerne ligger i et landskab med en tydelig tyngde af en tæt, sammensat skov. Store træer med forskellig karakter skaber en klar rumlighed og en ro, der allerede er til stede. Vi bygger videre på det, der er her. Landskabet føres ind i de nye atriumgårde. Skovbunden fortsætter, og fældede træer genanvendes som belægning. De får lov at ældes og nedbrydes over tid.
Mod skoven ligger en terrasse i store betonsveller. Den følger terrænet og fastholder kontakten til det eksisterende. Hovedadgangen samler bevægelsen. En præcis bro trækker atriets gulv ud i skoven og markerer overgangen. Skarp i sin form. Tydelig i kontrast til det omgivende.
Lysgårdene opstår i mødet mellem nyt og eksisterende. De beplantes med en sammensat skovbund af urter, bregner og enkelte buske. Fyrretræer står med slanke stammer, mens kronerne løftes fri af rummet. Regnvand samles i lave, cirkulære vandflader. Spejlende. Rolige. Bistader og insekthoteller indgår som en integreret del af helheden.
Atriumgården ved receptionen samler et andet spændingsfelt. Her mødes natur og videnskab i en lysbåret installation. Stramme metaltråde står mod bløde, organiske former. Materialerne går igen på tværs af gårdrummene. Træ og bregner fastholder en sammenhæng, hvor installationens skarphed får modspil.
arkitekturanmelder Karsten Ifversen, Politiken 24. november 2023