Hvidøre Konferencecenter
:Info
Description
Hvidøre Slot er et historisk landsted med et haveanlæg tegnet af C. Th. Sørensen. I forbindelse med renoveringen af bygningerne er landskabet bearbejdet med nye ankomstarealer, terrasser og opholdsrum, der indgår naturligt i den eksisterende helhed.
Landskabet er formet med enkle greb og en materialepalet, der patinerer smukt over tid. Nye elementer tilfører de nødvendige funktioner uden at konkurrere med stedets arkitektur og kulturhistoriske identitet.
Terrasserne er belagt med lys sandsten, som understreger slottets klassiske arkitektur. Ankomstarealer og parkering er udført i bornholmsk granit, der skaber en robust og sammenhængende overgang mellem bygninger og landskab.
I haven er der etableret en stor rhododendronhave, som føjer et nyt lag til det eksisterende anlæg og viderefører stedets havearkitektoniske fortælling.