Carlsberg Byen – Byggeafsnit 7
:
Info
Description
Landskabet omkring Mineralvandshuset og Mineralvandsfabrikken består af et ankomstareal mod nord, et gårdrum inde i karréen og et smalt halvprivat areal mod syd.
Gårdrummet er anlagt på dæk og omkranses af den fredede Mineralvandsfabrik mod øst og den nye bolig- og erhvervsbebyggelse på de øvrige sider. Her mødes nyt og eksisterende i et tæt, præcist gårdrum.
Langs facaderne ligger store betonfliser, mens en frodig grøn zone samler gårdens midte. Smalle træbroer fører på tværs gennem plantebedet og skaber korte forbindelser gennem beplantningen.
I det solrige nordøstlige hjørne giver et trædæk plads til ophold. Mod syd har boligerne direkte adgang til en sammenhængende træterrasse, der også rummer udeservering ved caféfunktionen mod byrummet.
Annette Kurtzmann, Senior Architect Dorte Mandrup