Blakstad Sygehus

:
24_012
Blakstad udvikles med afsæt i stedets lange historie, det åbne kulturlandskab og de eksisterende træer. Ny bebyggelse samles på højdedraget og formes som en tæt, grøn haveby med udsyn, variation og plads til det, der allerede har værdi.

Info

Description

Blakstad ligger højt i landskabet mellem marker, skov og fjord. Stedets mange lag – fra landbrug og tidlige bosætninger til sygehusets bygninger og boliger – danner afsæt for den videre udvikling. Der bygges videre på den eksisterende struktur langs højdedraget. Her samles gammel og ny bebyggelse omkring en hovedgade, mindre pladser og Fontænepladsen som områdets centrum. Mod nord åbner bebyggelsen sig i en vifte af gårdrum med lange kig over agerlandskabet.

Udbygningen placeres primært på allerede bebyggede eller befæstede arealer. Det er et bevidst fravalg af de dele af landskabet, der bærer stedets største kvaliteter. De store, gamle træer bevares som en del af områdets struktur og identitet. To værdifulde naturområder fastholdes som biologiske kerner, mens nye beplantninger med hovedsageligt hjemmehørende arter styrker forbindelserne gennem området.

Trafik og parkering samles, så hovedgaden i videst muligt omfang kan friholdes for biler. Det giver mere plads til landskab, ophold og hverdagsliv. Blakstad bliver ikke et nyt sted løsrevet fra det eksisterende. Det bliver en videreførelse – med større tæthed, tydelige fravalg og landskabet som fast ramme.