Riga Port City
:
Info
Description
Rigas gamle industrihavn omdannes til en ny bydel med boliger, erhverv og detailhandel. Området er på mere end 600.000 m² og har en stærk historisk betydning for byen.
Masterplanen bygger videre på havnens eksisterende kvaliteter. Siloer, kraftvarmeværk, lagerhaller og kraner indgår som markante spor i udviklingen og giver den nye bydel en tydelig forankring i stedets industrielle historie. Et centralt greb er en 4,5 kilometer lang havnepromenade med boliger, butikker og restauranter. Promenaden giver byen adgang til vandet og skaber nye mødesteder langs flodlandskabet. Udviklingen sker i etaper. Første fase ligger i øens nordlige del og danner afsæt for den langsigtede omdannelse af havnen over de kommende årtier.
Masterplanen er udviklet sammen med Hosoya Schaefer Architects fra Zürich, den lettiske tegnestue Éter og Gehl Architects, der har bidraget med mobilitet og skala.