fotograf: Tine Harden
1:1 Landskab er et ungt landskabsarkitektfirma
ledet af Jacob Kamp og Trine Trydeman
Jacob Kamp
Født i en forstad til Aalborg i 1971 ud af gartnerslægt, rykkede dog hurtigt
til storbyens larm, hvor han blev landskabsarkitekt 1998 fra KVL og Ecole Nationale Superieure du Paysage. Efter endt uddannelse arbejdede han først hos Peter Holst Tegnestue og siden hos Vilhelm Lauritzen Arkitekter som sagsarkitekt. For 3 år siden sprang han dog ud som selvstændig med tegne-stuen Kamp.nu. Sideløbende er han engageret i fagligt arbejde som medlem af Landskabs redaktionsudvalg, passer sin skildpadde hjemme på Nørrebro eller forsøger at få styr på den store naturgrund ved sommerhuset på Møn.
Trine Trydeman
Født 1972 og opvokset på en gård på Fyn med sine tre søstre. Trine er uddannet landskabsarkitekt 1999 fra KVL. Hun startede sin karriere i Aalborg på W. Rosseel’s Tegnestue, hvorefter hun drog med sin mand til Toronto hvor hun arbejdede som sagsarkitekt hos Janet Rosenberg & Associates i 3 år.
Kom dog hjem igen og har i de seneste 4 år arbejdet som projektleder hos Schønherr Landskab med bla. A.P.Møllers Hovedsæde, Artillerivej Syd og Kunstmuseum Fuglsang Gods, har undervejs fået barn og villa i forstaden.





